Stor Erfaring Indenfor Investering

Læs her om teamet bag Fondsmæglerselskabet CABA Capital og deres erfaring indenfor investering. 

Niels-Ulrik Mousten

Niels-Ulrik Mousten (1963) er uddannet cand. merc og har mere end 30 års erfaring fra den finansielle sektor. Niels-Ulrik begyndte sin karriere i BankInvest i 1984, hvor han startede som portefølje manager, men blev sidenhen Head of Investments. I 1990 skiftede Niels-Ulrik til Unibank Investment Management, hvor han var Head of Equities. I 1999 startede Niels-Ulrik som CEO i SEB Asset Management, og var således ansvarlig for at etablere SEB i Danmark indenfor forretningsområderne kapitalforvaltning, investeringsforeninger og private banking, og under hans ledelse blev SEB Asset Management anerkendt som én af de fem førende kapitalforvaltere i Danmark. I 2001 kom Niels-Ulrik til Danske Bank som CEO for Danske Capital, der er bankens kapitalforvaltningsenhed. Niels-Ulrik stod i spidsen for transformationen af Danske Capital til en fokuseret kapitalforvalter med en førende position i norden og med en international kundebase inkluderende nogle af verdens største fonde. Niels-Ulrik havde fokus på at levere investeringsløsninger fremfor produkter til kunderne, og var med til at grundlægge Danske Capitals position indenfor Hedge Fonde og alternative investeringer. Niel-Ulrik har gennem sin karriere haft adskillige bestyrelsesposter og er blandt andet næstformand for PFA Pension samt PFA Holding, bestyrelsesformand i AlphaCore Fonder, bestyrelsesmedlem i Nykredit Invest, bestyrelsesmedlem i Qudos Insurance samt bestyrelsesformand i IMDistribution.

Carsten Bach

Carsten Bach (1965) er uddannet HD (Finansiering) og har mere end 30 års erfaring fra den finansielle sektor, hvor han primært har beskæftiget sig med porteføljepleje indenfor obligationer. Carsten har arbejdet i Danske Bank siden 1993, hvor han startede i Realkredit Danmark som portefølje manager på danske obligationer. Sidenhen blev han chef for Fonds med ansvar for aktie- og obligationsinvesteringer, udstedelse af obligationer samt analysefunktionen. I 2001 rykkede Carsten til Danske Bank Finansafdeling som afdelingsdirektør for Proprietary Trading af global realkredit, og sidenhen også for aktie- og valutapositioner. I 2008 fik Carsten ansvar for forvaltningen af Danske Banks egenkapital samt egenkapitalen i Realkredit Danmark og Danica. Carstens afdeling havde dermed ansvar for forvaltningen af mere end DKK 200 mia. Senest har Carsten stået i spidsen for afdelingen Investment Management i Danske Bank, hvor afdelingen investerede på hedgefond vilkår.

Mette Østerbye Vejen

Mette Østerbye Vejen (1974) er uddannet Cand. Merc (Finansiering & Regnskab) og har mere end 20 års erfaring fra den finansielle sektor, hvor hun primært har beskæftiget sig med porteføljepleje indenfor aktier. Mette startede i 1996 i ALM. Brand Børs som Aktie Trader, men skiftede sidenhen til Dexia Bank Danmark som portefølje manager for danske akter samt europæiske ejendomsaktier. I 2004 skiftede Mette til SEB Asset Management som portefølje Manager for Europæisk Small Cap samt Schweiziske aktier. I 2010 startede Mette i Industriens Pension som portefølje manager for Danske Aktier. Mette har gennem hele sin karriere arbejdet med investeringsforeninger og etablering af nye afdelinger samt været strategisk bindeled mellem administrationsselskab og kapitalforvalter. Mette har senest arbejdet i Danske Capital hvor hun havde ansvar for at udvikle nye investeringsprodukter med særligt fokus på alternative investeringer. Mette er medlem af Danske Banks Product Governence gruppe, der har ansvar for implementeringen af Product Governence i relation til MIFID II i Danske Bank globalt.

Chris Nygaard Sørensen

Chris Nygaard Sørensen (1989) er uddannet cand.polit. Chris startede i Danske Bank i 2013, hvor han primært har beskæftiget sig med analyse af komplekse problemstillinger indenfor risiko samt obligationer. Chris har fra 2015 været tilknyttet Fixed Income teamet i Danske Capital, hvor han har bidraget med analyser af såvel det danske som globale obligationsmarked samt udviklet analysemodeller.

Luk menu